Viden, forskning og evidens

Herningmodellen Børn og Unge bygger på mange typer af viden.

Herning Kommune har både været frontløber i forhold til hjemtagelse og videreudvikling af evidensbaserede bogstav-programmer samt gået i spidsen, når det kommer til at omsætte og udvikle viden og forskning. I forhold til sidstnævnte kan kommunens myndighedsarbejde samt udvikling af intensive tidsbegrænsede institutionsanbringelser blandt andet nævnes.

Nedenfor kan du læse mere om anvendelsen af evidensbaserede programmer og om den øvrige viden og forskning, som Herningmodellen Børn og Unge er baseret på. 

International og national forskning 

Herningmodellen Børn og Unge er baseret på både national og international viden og forskning på børne- og ungeområdet. Her kan du se noget af den forskning, som modellen bygger på:

KREVI/KORAs undersøgelser af inspirationspotentialet i "Den svenske model".

Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker materialet tilsendt via mail.

KREVI/KORAs undersøgelse fra 2010.
KREVI/KORAs undersøgelse fra 2011. 
KREVI/KORAs undersøgelse fra 2012.     

John Hattie (2009), "Synlig læring - for lærere", Dafolo

Tore Andreassen, psykolog, Barne-, ungdoms-, og familiedirektoratet (Bufdir i Norge).

Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde ved Stockholms Universitet. 

Bengt Persson, professor i specialpædagogik ved Universitet i Borås.

Henrik Andershed, professor i psykolog og docent i kriminologi ved Örebro Universitet.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Tidligere SFI), herunder blandt andet Trine Egelunds publikationer 2006-2011

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

James Heckman, professor ved Chicago Universitet

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) publikationer om inklusion: 

EVAs publikationer om grundskole.
EVAs publikationer om dagtilbud.

Udover ovenstående er modellen baseret på en systematisk opsamling af lokale resultater og viden. På den måde tilpasses den nationale og internationale forskning den lokale kontekst i Herning Kommune. 

Evidensbaserede bogstav-programmer

I de senere år er "evidens" blevet et plusord i både politik, forvaltning og professionel praksis. 

I 2008 blev det politisk besluttet, at alle skoler og dagtilbud i kommunen skal arbejde med et institutionsomfattende evidensbaseret program. Det har medført, at skolerne allerede i 2008 begyndte at arbejde med LP eller PALS, mens daginstitutionerne i 2010 startede implementeringen af LP og DUÅ. 

Fokusset på evidens betyder, at der ikke arbejdes ud fra "plejer", fornemmelser og personlige præferencer, men ud fra, hvad der har den ønskede effekt og dermed er bedst for barnet eller den unge. 

Der arbejdes desuden med flere evidensprogrammer, som alle indgår i en bred indsatsvifte og kan placeres på kommunens indsatstrappe, på samme tid. I forlængelse heraf er alle programmer en del af Herningmodellen Børn og Unge. Dette udbud gør det muligt at tilbyde det mest gavnlige tiltag til barnet eller den unge samt den tilhørende familie. Udviklings-, forebyggelses- og behandlingsinitiativer er således ikke adskilt, - hverken i forhold til ressourcer eller prioriteringer. 

Hvis du vil vide mere

Læs mere om de evidensbaserede programmer, som findes på tværs af børne- og ungeområdet i Herning Kommune, i boksen "Mere info"

Socialstyrelsen har også beskrevet Herning Kommunes erfaringer med evidensbaserede programmer.

Socialstyrelsen (2015) Evidens er mere for mindre - på en klog måde

 

Evalueringer

I 2013-2015 er "Hernings Sverigesprogram" - forløberen til Herningmodellen på området for socialt udsatte børn og unge - blevet pilotafprøvet i 3 repræsentative distrikter svarende til 20 % af kommunen. Projektet viste så gode resultater - både fagligt og økonomisk - at videreudvikling og implementering blev påbegyndt i alle kommunens distrikter fra 2016. 

Til og med 2015 er der foretaget en række beskrivelser og evalueringer fra pilotperioden. Herning Kommune har selv varetaget en del af dette arbejde, men har også samarbejdet med eksterne evaluatorer som KORA (nu VIVE), Metodecentret, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Publikationerne dokumenterer den nye praksis i Herningmodellen på området for socialt udsatte børn og unge samt de faglige og økonomiske resultater af modellen. 

Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram.

Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge.

Hvis du vil vide mere

I boksen "Mere info" finder du de publikationer, der indtil nu er produceret og offentliggjort omkring modellen:

  • Den nyeste publikation er Socialstyrelsens SWOT-inspirerede analyse fra november 2015. Analysen bygger på kvantitative og kvalitative data, dokumentationsstudier - og ikke mindst - en task force-inspireret analyse af 25 sagsforløb foretaget af Ankestyrelsen.
  • I maj 2014 foretog Metodecentret en midtvejsevaluering af de intensive anbringelser. Publikationen viser, at at det overordnet er lykkedes at tidsbegrænse anbringelserne og efterfølgende udskrive til mindre indgribende foranstaltninger. 
  • De øvrige monitoreringer og evalueringer, der er foretaget til og med 2015 findes også i infoboksen.