Herningmodellen - kort fortalt

Her kan du få et hurtig overblik over Herningmodellen - og de programmer, den bygger på

Herningmodellen bygger på en pilotafprøvning af "Hernings Sverigesprogram" og en lang række øvrige programmer.

Herningmodellen - kort fortalt.

Digital tilgængelighed

PDF-filen ovenfor og i 'Mere info' boksen er en grafisk fremstilling af Herningmodellen - kort fortalt. Den er desværre ikke digitalt tilgængelig for mennesker med visse typer handicap.
PDF'ens indhold ligger også i et tilgængeligt format herunder.

Herningmodellen - kort fortalt

Grundlaget for den model vi kender i dag, bygger på:

Evidens

2002: Behandlingsprogrammer

2008: Forebyggende programmer

Inklusion

2008: "Knæk kurven"

2016: Inklusionsstrategi

Sverigesprogram (pilotprojekt 2013 - 2015)

Børn og unge i socialt udsatte positioner eller risiko

Indsatstrappe og mindset

Styrket tværfagligt samarbejde

Tidlig opsporing og indsats

Styrket sagsbehandling

Videreudvikling af Herningmodellen

Tandplejen, Herningmodel-Skole, sikkerhedsplaner, ESTER m.m.

Børn og unge med funktionsnedsættelser/handicap

Børn og unge der ikke er uddannelsesparate eller i risiko herfor - i samarbejde med UU

m.m.


  • Fælles forebyggende og inkluderende mindset
  • Indsatstrappe med indsatser der matcher
  • Styrket tværfaglighed og stærk monofaglighed
  • Øget forældre-og netværksinddragelse
  • Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer
  • Færre sager per rådgiver

  • Alle børn er en del af fællesskabet
  • Alle børn skal blive så dygtige, de kan
  • Alle børn har ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt

Pilotafprøvning af "Hernings Sverigesprogram" (2013-2015)

Omlægning, investering, innovation og viden

Forskning på børne- og unge området

Eksterne og interne monitoreringer og evalueringer

Partnerskab med Socialstyrelsen, Metodecentret, Konsortiet og andre aktører


Alle børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af et fællesskab. 

Derfor har vi fokus på:

  • Livsduelighed og støtte til mestring
  • Skolegang, som er en vigtig beskyttelsesfaktor
  • Mest muligt ansvar til familien og netværket
  • At løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket

Den rette indsats på det rette tidspunkt er vigtig.

Derfor har vi fokus på:

  • Tidlig opsporing og forebyggelse
  • Tværfagligt samarbejde og koordinering internt og eksternt
  • Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer
  • Alle overgange
  • Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier
  • Kortvarige anbringelser på døgninstitution kan benyttes som en behandlingsindsats, hvor børnene og de unge kan tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser
  • For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings- eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende

  • Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv. 
  • Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen
  • Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om "Den rette indsats på det rette tidspunkt"
  • Ved langvarige anbringelser af børn og unge i socialt udsatte positioner anvendes plejefamilier. For børn og unge med funktionsnedsættelser kan anbringelse på institution være korterevarende, som en aflastnings-eller behandlingsindsats, men døgnanbringelser på institution kan også være længerevarende 

Trin 1:

Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme

Trin 2:

Forebyggelse

Trin 3:

Hjemmebaserede indsatser

Trin 4:

Anbringelse i slægt eller netværk

Trin 5:

Anbringelse i plejefamilie

Trin 6:

Anbringelse på institution


Herning har i perioden 2015-2017 indgået i partnerskab med Socialstyrelsen og en række kommuner. Det er der kommet en tværkommunal konceptbeskrivelse og nogle film ud af:

Konceptbeskrivelsen kan du se her.

De fire film der italesætter konceptet med interviews af fagpersoner på tværs af myndighed, udfører og almenområdet ses her:

Hvorfor omlægge til en tidligere forebyggende indsats? (3 min.)
Tværfagligt samarbejde (6 min.)
Tæt kontakt og hyppig opfølgning (4 min.)
Hverdagslivet og inddragelse i forbindelse med anbringelse (5 min.)


 

Kontaktinfo

Stinne Højer Mathiasen
Chefkonsulent
Tlf.: 20283032
Mobil: 20283032
Send e-mail til stinne.hoejer.mathiasen@herning.dk

Preben Siggaard
Centerchef for Center for Børn og Læring
Tlf.: 20674145
Mobil: 20674145
Send e-mail til cblps@herning.dk

Grethe Wilmoes
Centerchef for Børn og Forebyggelse
Tlf.: 96286000
Mobil: +4520674133
Send e-mail til grethe.wilmoes@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.